“Derudover glædede jeg mig over i menneske-myldret at få øjenkontakt med en hund. Med en anerkendende gestus bekræftede vi hinanden i, at den anden så altså også befandt sig dér, midt i alt dette, inden den igen modvilligt blev trukketaf sted. Ejeren indførte en rytme, som han pålagde sin hund, når han trak afsted med den. Det er det første, magtenpålægger: en rytme. En livsrytme, en rytme for tiden, en rytme for måltider, en rytme for tanken, en rytme for talen, en rytme for alt. Hunden kunne ikke fålov at gå i sit eget tempo, den blev trukket af sted i en påtvungen hastighed og rytme. Nu går vi, her stopper vi og så videre. Et krav om egen rytme er altid i opposition til magten.”
(fra bogens bagside)
“Fortsæt til der ikke kommer mere slim på overfladen og skyl dereftersneglene i koldt, rent vand.”
“Proceed until there is no more mucus on the surface and then rinse the snails in clean, cold water.”
“표면이 더이상 미끌거리지 않을 때까지 손질
해준 후 달팽이를 깨끗한 차가운 물에 헹군다.”
(fra bogens bagside)
Opskrift på snegle og succes / Recipe for Snails and Success / 달팽이와 성공을 위한 레시피, Antipyrine and Art Sonje Center, 2021
“I dag vil jeg leve min dag impressionistisk. Jeg vil gøre en croissant til en sensation. Ikke lede efter nogen objektivitet i oplevelsen af den, men lade fantasien og forestillingerne blande sig med sansningen og danne indtryk. Jeg vil vælge fænomenerne og udelade begreberne. På gaden traf jeg en person, derskiftevis klukkede og storgrinede. Den latter mindede mig om en blomst, hvis duft får mig til at nyse.”
(fra bogens bagside)
“Følgende vil måske forekomme dig at være et svinkeærinde eller en unødvendig, sidste øjebliks indskydelse, men jeg håber, du kan tillade, at jeg alligevel begiver mig afsted, selvfølgelig i forhåbning om, at det vil vise sig ikke at være tilfældet, det vil sige, at en indskydelse om flødeskumskager ikke udelukkende er et svinkeærinde eller en unødvendig indskydelse. Jeg beroliger mig selv ved at minde mig om, at du holder af flødeskumskager, svinkeærinder og ligeledes holder af, at jeg holder tonen formel, anvender “De” og “Deres tøfler”. Så lad mig spørge lige ud: Hvilken bund foretrækker De egentlig i Deres kartoffelkage?”
(fra bogens bagside)
“Jeg er mere optaget af chokoladekagens abstrakte potentiale. Dens potentiale til at vække tanken og bidrage til nye erkendelser, der ellers ikke var mulige. Det vil sige dens intelligible oplevelsestilstand som indhold og betydning. Denne oplevelsestilstand stabiliseres gennem sansningen og de ledsagende forestillinger og altså ikke kun gennem umiddelbar sansning. Sansningen evalueres af de ledsagende forestillinger. Begrebere og sansningen pulserer i hinanden.
Det nødvendiggør en opmærksomhed omkring de betydninger, som chokoladekagen træder i forbindelse med, og som indvirker på oplevelsestilstanden. Når en chokoladekage serveres, træder den uundgåeligt i forbindelse med adskillige betydninger, som ligger udenfor den, men som der alligevel er noget i den, der formår at skabe forbindelse til.”
(fra bogens bagside)
